Scribble Maps Blog
← All posts

Scribble Maps Blog

SΓ₯dan underviser du i udbredelsen af skovbrande med et kontrolleret kortforsΓΈg

Giv en klasse et kort over et skovbrandsforløb, og det første spørgsmål kan være: “Hvor vil branden brede sig hen?” En mere brugbar lektion starter med: “Hvad ændrer sig, når vi ændrer én antagelse?”

Hold området, antændelsespunktet og sammenligningstidspunktet uændrede. Skift vindretning, vend tilbage til udgangspunktet, og skift derefter brændselstørhed. Eleverne kan sammenligne de kortlagte mønstre, forklare deres ræsonnement og finde ud af, hvad modellen udelader.

Denne vejledning er til undervisere, der planlægger en lektion i geografi eller miljøvidenskab. Øvelsen nedenfor er et eksempel, ikke en optegnelse over en lektion hos en kunde eller en gennemført simulering. Den giver en plan og et observationsark. Eleverne leverer observationerne.

Start med et spørgsmål, som sammenligningen kan besvare

Prøv dette: Hvordan ændrer en ændring i vindretningen den simulerede spredning over det samme landskab? Det holder opgaven fokuseret. “Hvilket kvarter er sikkert?” spørger om noget, som denne øvelse ikke kan afgøre.

Natural Resources Canada beskriver sit Fire Behaviour Prediction system som et system, der sætter brandens egenskaber i forhold til vind, brændselsfugtighed og topografi. Disse input giver eleverne en grund til at se ud over brandens omrids og undersøge de antagelser, der ligger bag.

Scribble Maps’ Fire-kit understøtter sammenligninger i USA og Canada. Det er en planlægningssimulering, ikke en prognose for en egentlig brand. Brug den aldrig til at afgøre, om man skal evakuere. Ved en aktiv hændelse skal du følge de lokale redningstjenester.

Aftal, hvad der skal forblive uændret

Vælg ét undersøgelsesområde og én enkelt antændelsesmarkør. Hold begge uændrede gennem hele øvelsen sammen med den simulerede time, der bruges til sammenligning. Bed eleverne notere terræn og tillid til brændselsdata, før de forudsiger et resultat. Vælg ikke et sted, der antyder en trussel mod et bestemt hjem eller en bestemt skole.

Brug et enkelt udgangspunkt, og foretag derefter to adskilte sammenligninger:

Three illustrative scenarios: A uses wind from west at 20 kilometres per hour and dry fuels; B changes only wind direction to north; C returns to west wind and changes only fuels to very dry. Area, ignition point and simulated hour stay fixed.

Kun illustrative indstillinger. Diagrammet viser forsøgsopstillingen, ikke modellerede brandperimetre eller målte resultater.

I kontrollerne betyder Wind from den retning, vinden kommer fra. Gør det eksplicit, før eleverne fortolker en nord- eller vestenvind.

Forbered området én gang, og varier derefter scenariekontrollerne. Fire er inkluderet i Pro Business, og konti, der er logget ind, får tre gratis brandanalyser. Forberedelse af et område bruger én; ændring af vind, tørhed, antændelse eller tid bruger ikke en ny. Det maksimale undersøgelsesområde er 50.000 acres, cirka 200 kvadratkilometer.

De komplette opsætningsinstruktioner findes i Fire - Wildfire Spread Simulation. Brug dem til kontrollerne, mens lektionen holdes centreret om sammenligning.

Forudsig, observer, og forklar derefter forskellen

Før scenarie B vises, bed eleverne skitsere eller beskrive deres forudsigelse. Sammenlign derefter B med A ved den samme simulerede time. Gentag med C, og gendan først A’s vindindstillinger. Hvis man sammenligner C direkte med B, ændres to input, og det gør forklaringen sværere at adskille.

Brug dette observationsark til hver sammenligning:

NotérSpørgsmål til eleven
ForudsigelseHvad forventer du, der ændrer sig, og hvorfor?
Ændret inputHvilken enkelt indstilling adskiller sig fra A?
Kortlagt observationHvor adskiller den simulerede perimeter sig ved den samme time?
Rapporteret observationHvordan sammenligner det viste brændte areal sig?
ForklaringHvilket mønster understøtter din forklaring? Hvad kunne ellers have betydning?
BegrænsningHvad lader denne sammenligning stå uløst?

Giv ikke klassen et opdigtet “korrekt” brændt areal, og lov ikke, at ethvert landskab giver det samme mønster. Læs det faktiske resultat sammen. En lille forskel, en uventet form eller et inkonklusivt resultat er noget, der skal undersøges, ikke skjules.

Notér hvert scenaries indstillinger og observationer, før I går videre. Når du gemmer kortet, bevarer dets Fire-lag og rapportkort simuleringen, som den står i det øjeblik. Behold også den skriftlige sammenligning, så en ændring af kontrollerne ikke lader dig stole på hukommelsen. Et resultat uden sine antagelser er svært for en anden gruppe at fortolke.

Gør modellens manglende dele til en del af lektionen

Bed eleverne om at finde et sted, hvor simuleringen kan se mere betryggende ud, end den burde. Fire-kittet modellerer ikke gnistflugt, skiftende vejr eller brandbekæmpelse. En vej eller et vandområde, der stopper den simulerede brandperimeter, er ikke bevis for, at en rigtig brand ikke kunne krydse den.

I canadiske scenarier skal de viste tidspunkter forstås som aktive brandtimer om eftermiddagen, ikke som forløbet urtid. Hold den forskel synlig ved siden af observationsarket, så ‗time seks” ikke stille og roligt bliver til en forudsigelse af ankomsttidspunktet.

Den offentlige forklaring, Hvor nøjagtigt er Fire-kittet?, beskriver disse begrænsninger og de inputdata, der ligger bag resultaterne. Lad eleverne bruge den til at tilføje en begrænsning til deres forklaring.

Et exit-svar kan bestå af tre sætninger: “Vi ændrede ___. Simuleringen viste ___. Det fastslår ikke ___.” Det kontrollerer, om eleverne kan forbinde et input med en observation og samtidig holde konklusionen inden for beviserne.

Afslut med en sammenligning, som andre kan efterprøve

Det nyttige udbytte er et lille sæt navngivne scenarier, forudsigelser, observationer og begrænsninger. En anden gruppe bør kunne se, hvad der blev ændret, hvad der forblev fast, og hvorfor konklusionen følger heraf.

Byg dit lektionskort. Start med ét område og ét spørgsmål, og lad derefter sammenligningen fortjene forklaringen.

← All posts